HUSORDEN
Nobelholmen
Theodore Roosevelts Vej 1-19 og Jane Addams Vej 6-8
§1. Der må ikke uden udlejers skriftlige samtykke foretages nogen form for ændring af det lejede, herunder forsyne det med fast gulvbelægning, fjerne, flytte eller ombytte lejemålets inventar/installationer.
§2. Sker der skader på installationer, ledninger m.v., skal lejer straks anmelde dette til ejendommens vicevært, så nødvendig udbedring kan ske hurtigst muligt.
§3. Vandspild skal undgås, og dryppende haner samt utætte cisterner skal omgående anmeldes til ejendommens vicevært.
§4. Husholdningsmaskiner og tekniske hjælpemidler må ikke ved støj eller på anden måde være til gene for ejendommens øvrige beboere. Boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke bruges efter kl. 20:00.
§5. Musikinstrumenter, musikanlæg, radio og TV m.v. må ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere og må almindeligvis ikke bruges i tidsrummet kl. 24:00-06:00.
§6. Radio- og fjernsynsantenner, herunder paraboler, må ikke opsættes.
§7. Der må ikke ryges i de enkelte lejemål eller på ejendommens fællesarealer. Dog er det tilladt at ryge på egen terrasse/altan. Cigaretskodder må ikke smides ud fra altanen og må ikke henkastes på fællesområder.
§8. Der må ikke opsættes altankasser og markiser, ligesom der ikke må fastmonteres lamper eller andre genstande på facaderne eller altanerne.
§9. Tøjtørring og -luftning må ikke finde sted fra vinduer eller altankanter, ligesom det ikke er tilladt at ryste tæpper, duge og lignende fra vinduer eller altankanter.
§10. Der må på altanerne ikke benyttes tørrestativer, hvor stativets højde overstiger altankanten.
§11. Altanerne må ikke anvendes til opmagasinering af fx affald, flyttekasser eller hårde hvidevarer.
§12. Afskærmning eller afdækning af altanerne er forbudt.
§13. Brug af grill på altaner og på terrasser er tilladt. Der må kun anvendes gas- eller elektrisk grill.
§14. Barnevogne, cykler, knallerter m.v. må kun stilles på de steder, udlejer har anvist. Ejendele, der er anbragt andre steder, vil blive fjernet uden varsel.
§15. Børn må ikke lege eller støje på trapper, gange eller i kælderen.
§16. Ejendommens beplantning må ikke beskadiges, afbrækkes eller plukkes.
§17. Gang- og flisearealer skal holdes rene og ryddelige, ligesom der ikke må opbevares indbo, sko eller lignende i trappeopgangene.
§18. Fodring af fritlevende dyr er ikke tilladt, heller ikke ved foderbræt, fuglekasser eller lignende.
§19. Parkering af biler eller motorcykler i ejendommens p-kælder må alene ske, såfremt der er indgået p-pladskontrakt. For øvrig parkering henvises til offentlige parkeringspladser.
§20. Affald må kun lægges i de dertil indrettede affaldscontainere og skal pakkes i lukkede affaldsposer, så forurening undgås. Storskrald, affald og kasserede ting, der ikke kan fjernes af den almindelig dagrenovation påhviler det lejer selv at bortskaffe, hvorfor dette ikke må henstilles på ejendommen.
§21. Regler for fælleslokale, herunder særskilte udlejningsbestemmelser, kan fås hos ejendommens vicevært eller ejendomsadministrator.
§22. Det er tilladt at holde ét husdyr i lejemålet, herunder enten én mindre hund på max 10 kg. eller én kat. Hunde skal holdes i snor på alle fællesarealer. Husdyret må ikke være til gene for ejendommens øvrige beboere. Tilladelse til husdyrhold skal indhentes hos administrator.
I øvrigt henvises til Lejelovens og lejekontraktens bestemmelser.
DEAS og FSB har fælles husorden.
Original version fra 2020
Opdateret med en §13 om grill i Maj 2024